Vi har forberedt os til det
Glædet os til det
Nu gør vi det altså. Nu kører vi
- ud på ruten med sangene, orkesteret – vennerne
Kan man overhovedet vente?
E20 E45
Der er steder og mennesker man kender..
Der er gamle byer, nye mennesker, og Spillestederne!
Og Højskoler, Gymnasier, Efterskoler – Levende gæstfrie steder man ikke normalt besøger.
(Obligatorisk hurtig opdatering på rygeregler, nyeregler, skik og brug, go/no go)
Ruten tegnes i zig zag bevægelser
Fyn, Jylland, Fyn, Sjælland, tilbage
Ligner en fa’ens masse kilometer, det er det også, men sådan føles det ikke,
Mere en tilstand. en nysgerrighed, en lyst.
Udpluk:
..2×40 minutters koncert, efterskole
3×40 minutters søvn
Morgenmad kl. 0730!!!
(Her snakker vi IKKE sort kaffe, smøger, kanelsnegle og pjat..)
Men sund, nærende idrætsefterskolemorgenmad til notorisk morgensky spillemænd.
videre -Viborg katedralskole
Vidst nok tjele efterskole, koncert
sove(eller improviseret akustisk jamsession)
Videre -Viborg gymnasium
Lydprøve, Paletten Viborg.
Sove, vågne videre, længere..
Således berejst,
således geografisk opdateret,
fra udkantsdk til kulturmetropolerne i øst,
vender vi tilbage til hjembyen
indtil torsdag og toftlund højskole
fredag og Aarhus, Ribe, Fanø..
Videoen til “Er der noget særligt ved det?” er blevet udarbejdet over de senete par måneder. Videoen er en animationsvideo, baseret på billeder, håndtegnede elementer – f.eks. træer og skyer, regn og blade – en smule 3d arbejde: “mælkevejen”, trommerne, dråberne og “mmmm”.
Videoens koncept kan man måske betegne som en art “trail of thought”. Jeg har taget hver enkel linie eller to af teksten og bare lavet den scene, der nu umiddelbart faldt mig ind. Hvilket også gjorde, at der var plads til et par (halv-dumme) jokes undervejs:
Alt+d = du får at se. Og fåret er så lidt småsur, fordi joken er så dårlig.
For de lidt mere teknisk interesserede er der nørd info fra… nu af!
Jeg kan fortælle, at de håndtegnede elementer simpelthen er tegnet på ganske almindeligt hvidt papir, med en sort sprittusch og derefter scannet ind. Jeg har brugt photoshop til at klippe dem ud og farvelægge dem.
Derefter har jeg så brugt en partikelgenerator til at lave regnen og bladene der flyver i vinden.
Den snart legendariske ugle-kentaur (halvt ugle, havlt hest) er også lavet i photoshop. Det er ret nemt at lave sine egne dyr, hvis man bare kan finde google på nettet og tilfældigvis har photoshop installeret. Uglekentauren dobler i øvrigt som orgel-spiller i sidste vers, hvis du ikke har bemærket det. (Nej, den læser ikke bare avis.) :)
Spolebåndoptageren, der afspiller “øjnene med lyn i”, er en spolebåndoptager jeg faktisk har stående her i mit hjem. Og bygningen man ser i åbningen, er nabobygningen i min baggård, som så er gjort lidt mere smadret i photoshop.
Der er en del 3d elementer i videoen – blandt andet trommen i omkvædet, som er en model lavet helt fra bunden i 3Ds Max. Jeg kan dog afsløre, at den ikke er helt realistisk, da den ligner en lilletromme, men ikke har noget siding-system. Den er dog præcis 14″x6,5″ som en lilletromme oftest er. Til trommeslagerne kan jeg afsløre, at den er i krom.
Mælkekartonerne er også lavet i 3ds max, som modeller. De er de mest komplette modeller i videoen, på den måde, at de “bagt” med ambient occlusion maps og uv-textured i photoshop. (Hva’?) For de ikke indforståede kan man sige, at skyggen under åbningen af kartonen altid vil være der, uanset hvordan lyset i scenen påvirker modellen. Og at jeg har designet deres udseende i photoshop, i stedet for at give modellen et generisk materiale i 3d programmet. Overvejer nu at søge job hos Arla, som mælkekartons-designer. Det må give godt. :D
Den ultimativt mest imponerende og nørdede effekt, der er i videoen – efter min mening – er ordet “spejler” der brydes op i partikler og former ordet “sig”. Det er lavet i 3Ds Max og involverede at scripte partikel-systemet til at starte i position A og flytte sig til position B. (Undervejs bliver de så afledt af vinden og en såkaldt “deflector”.) Det var en lidt længerevarende proces og ville nok tage lidt for lang tid og være lidt for kedeligt at forklare her. Men jeg kan afsløre, at det er baseret på den samme effekt, som man f.eks. kender fra film som “Mumien”.
Det hele er så til sidst sat sammen og animeret i Adobe After Effects. Jeg ville ikke have kunnet gøre det, uden et fremragende lille script til AE, der gør at man kan eksportere After Effects’ 3d kamera til 3ds max (eller et andet 3d program). Derved kunne jeg så animere kameraet i After Effects og så få f.eks. mælkekartonerne i 3d programmet til at opføre sig rigtigt i forhold til kameraet.
Okay – hvis du ikke allerede er hoppet over på google for at søge efter nøgne damer efter denne lange smøre, så synes jeg du skal se videoen igen og eventuelt skrive en kommentar!
Så er vi tilbage med masser af gratis musik og visuelle goder! Muligvis stødte du på det på forsiden, på vej herind – men hvis ikke, så er her en opdatering: på vestkraft.dk kan du downloade 3 nye numre, 2 videoer, artwork og cover ganske gratis. De to videoer er desuden i 720×480 .mov format – lige så HD, som det du kan modtage på dit fjernsyn. :)
Vi har valgt at udgive vores næste album på den måde; i bider, men ganske gratis og med så mange følgegoder som muligt.
Konceptet er simpelt: 3(+) numre ad gangen, med nyt artwork, site-design og så mange videoer vi kan få fingre i. Alt er til fri download og må distribueres som du ønsker. Men hvis du synes det er fedt, så send dine kammerater herind, så de selv kan downloade det direkte fra os.
På grund af et massivt arbejdspres med hensyn til deadlinen for den første pakke: “1″, med numrene Delta, Lykkehavn og Er der noget særligt ved det?, er vi desværre ikke nået omkring at give bloggen en ansigtsløftning inden deadlinen. Men den er på vej – og vi vender og drejer idéer omkring hvilken retning den skal gå.
I mellemtiden kan du nyde videoen til vores første single Delta (som også er i rotation på DR radio):